Kulturfest Herning 2024 – Kys Livet!

Vi glæder os til, at vi sammen skal skabe en fest fra den 8.-15. juni 2024 med årets tema: Kys Livet!

Kys Livet! er lige det, som du gør det til. Det er fejring af livet, kærligheden og fællesskabet. Det er temaer som kropslighed, bevægelse, friheder, prinsessekys, omsorg, fælleskram og kysset i sig selv. Det kan være alt fra livstræet og skønhedsidealer til forskellighed og samskabelse – hvad tænker du?

Vi tager sammen udgangspunkt i kulturens mange facetter og alt det smukke, skønne og rørende i musikken, scenekunsten, billedkunsten, poesien og litteraturen – og kan passende koncentrere udsagnet i det velkendte “kys det nu, det satans liv!”

Festen starter i Herning den 8. juni og bevæger sig efterfølgende rundt i hele kommunen.

 

Fakta

Siden Off Road 2017 har vi i Herning Kommune oplevet en årlig og mangfoldig Kulturfest.

Kulturfesten har vakt begejstring, glæde, forundring og ikke mindst skabt fællesskab omkring kunst og kultur. Mulighederne og ideerne, der opstår gennem Kulturfest Herning, har i et stort samarbejde mellem helt almindelige mennesker og kunstnere på tværs af kultur skabt nye måder at gøre forskellige ting på.

Dette års tema, Kys Livet!, kan for eksempel handle om kærligheden mellem mennesker, om det svære og smukke i livet eller evnen til at tage livtag med både fælles og personlige udfordringer.

 

 

Det kan også handle om, hvordan vi spejler os i hinanden eller verden. Eller hvordan kunsten skaber rum for det gode liv.

Vi skal åbne vores sanser for det, vi ikke normalt sanser og give det plads til at give os en oplevelse ud over det sædvanlige.

Kort sagt, vi skal være sammen om at dele de gode stunder – og kysse livet!

Information til aktører

Der er nu åbent for tilmeldinger til programmet for 2024 samt ansøgninger til Kulturfest Hernings mikropulje.

Vi har forsøgt at samle den mest brugbare viden for alle aktører, så klik dig videre her og se nærmere på program, puljer mv.

FOR AKTØRER

Mød projektgruppen

Line Hillerup, Kulturhusleder, Huset No7 – no7lh@herning.dk

Carsten Gjerløv, koordinator, Kulturelt Samråd Herning – kshcg@herning.dk

Nicki Quist, Spillestedsleder, Fermaten – nicki@fermaten.dk

Lise Siig Nørskov-Thomsen, Områdeleder, Herning Bibliotekerne – biblth@herning.dk

Michael Asmussen, Teaterleder, Team Teatret – michael@teamteatret.dk

Michelle Marie Østergaard Johnsen, Kulturkonsulent, Herning Kommune – bekmj@herning.dk

Sune Sylvester Madsen, Bykoordinator, Herning Kommune – beksm@herning.dk

Camilla Merrild, Elev, Herning Kommune – bekcmd@herning.dk

Pia Trab Worm, Projektleder, Herning Kommune – bekpw@herning.dk

MISSION

Kulturfest Herning vil være den årlige kulturfest i Herning, som samler borgere på tværs af sociale, økonomiske, kulturelle og generationelle baggrunde i en fælles fejring af kulturen i Herning Kommune.

Kulturfest Herning vil være en platform for samarbejde på tværs, hvor alle interesserede bydes op til dans og aktiv deltagelse – med det fælles mål at flytte grænser for kulturel forståelse og kvalitet, etablere nye fællesskaber og hylde mangfoldigheden.

Læs mere

VISION

Kulturfest Herning vil være den årlige begivenhed i Herning, hvor borgerne får mulighed for at opleve, prøve, høre, føle, sanse og mærke hele kommunens kulturliv i bred forstand, samtidig med at der også præsenteres nye og anderledes kulturelle og kunstneriske formater.

Når der er Kulturfest Herning, er der noget for alle, man møder noget eller nogen, man ellers ikke ville have mødt – og man kan ikke nå det hele!

VÆRDIER

Kulturfest Herning vil være en event for ALLE. Dog med en anerkendelse af, at alt ikke skal være for alle.

Kulturfest Herning vil præsentere indhold fra mange genrer og for forskellige målgrupper hvert år. Indholdet vil variere fra år til år under et årligt tema.

Kulturfest Herning præges og formes af de institutioner, foreninger og andre partnere, der vil være med. Konceptet skal være rumligt, så Kulturfest Herning kan være foranderlig.

Læs mere

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet